YDELSER
Jeg tilbyder individuel terapi med fokus på netop det, du står i. Jeg har særlig erfaring med stress, angst og let til moderat depression og støtter dig gerne gennem svære perioder i livet, såsom sorg og livskriser. Derudover arbejder jeg også med selvværd og personlig udvikling.
Samtalerne tilpasses dine behov, og jeg trækker blandt andet på mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.
Pris: 1300 kr. for 50 min. samtale
Jeg tilbyder både individuelle og gruppetilbud i Mindfulness, der er tilpasset dine behov. Gennem Mindfulness kan du lære at håndtere stress, øge dit nærvær og din selvbevidsthed og finde mere ro i hverdagen.
Jeg tilbyder også kurser og workshops i Mindfulness på arbejdspladser med fokus på trivsel, nærvær og stressreduktion.
Pris: Efter aftale.
Jeg tilbyder både individuelle og gruppeforløb i Yin Yoga. Gennem Yin Yoga kan du opnå dyb afspænding, fleksibilitet og indre ro. De langsomme, langvarige siddende og liggende stillinger styrker både din fysiske og mentale balance.
Jeg tilbyder også kurser i Yin Yoga på arbejdspladser med fokus på trivsel, nærvær og stressreduktion.
Pris: Efter aftale.
Praktisk
Samtalerne foregår i
Emotion Center
Frederikssundsvej 60D
baggårdshuset, 1. sal
2400 København.
Samtalerne kan også afholdes online.
En samtale varer 50 minutter, og i denne tid laves også eventuelt nye aftaler. Betaling foregår via bankoverførsel efter hver session.
Samtalerne foregår i dagstimerne, som regel mellem kl 9 og kl 18.
Afbud bedes meldes senest 24 timer før aftalen. Ved afbud senere end dette opkræves et gebyr på 50% af samtalens pris. Ved udeblivelse opkræves den fulde pris.
Da jeg ikke har overenskomst med sygesikringen, kan jeg desværre ikke tage imod henvisning fra lægen.
Mange forsikrings- og pensionsselskaber dækker dog helt eller delvist udgifter til selvvalgt autoriseret psykolog. Det samme gælder for nogle sundheds- eller helbredsforsikringer gennem arbejdspladsen. Kontakt dit forsikringsselskab, pensionsordning eller arbejdsplads for at høre, om du kan få dækket psykologhjælp hos mig.



This being human is a guest house.
Every morning a new arrival.
A joy, a depression, a meanness,
some momentary awareness comes
as an unexpected visitor.
Welcome and entertain them all!
Even if they're a crowd of sorrows,
who violently sweep your house
empty of it's furniture,
still, treat each guest honorably.
He may be clearing you out
for some new delight.
The dark thought, the shame, the malice,
meet them at the door laughing,
and invite them in.
Be grateful for whoever comes,
because each has been sent as a guide from beyond.
Rumi (translated by Coleman Barks)
OM MIG

Jeg er cand.psych., har en Ph.d. i psykologi og er autoriseret psykolog hos Psykolognævnet. Min terapeutiske tilgang er baseret på mange års erfaring med mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Gennem mine uddannelser i mindfulness og Yin Yoga har jeg opnået en dyb forståelse af den stærke sammenhæng mellem krop og sind, som jeg integrerer i mit arbejde.
I en session møder jeg dig med nysgerrighed, nærvær og medfølelse. Jeg begynder ofte med at forankre os i nuet og i kroppen, da både krop og sind indeholder værdifulde indsigter. Sammen udforsker vi, hvad der rører sig i dit liv, hvilke udfordringer du står over for, og hvordan jeg bedst kan støtte dig. Jeg tror på, at du er eksperten i dit eget liv, og jeg ønsker nænsomt og ydmygt at hjælpe dig med at opdage, hvad der er sandt for dig, og hvilke næste skridt livet kalder på.
UDTALELSER
Jeg opsøgte Katharina, da jeg havde brug for hjælp til at håndtere nogle svære følelser – som sorg, vrede og frygt – som jeg havde undertrykt i forbindelse med visse begivenheder i mit liv.
Katharina møder én med stor ro, empati og imødekommenhed. Hun skaber hurtigt et trygt rum, hvor man føler sig set. Hun har stor indsigt, og hun er både nærværende og skarp i sine iagttagelser. Hun er dygtig til at se sammenhænge og formidler dem på en måde, der gør dem letforståelige og meningsfulde.
Katharina har været en kæmpe stor hjælp for mig i min rejse mod større forståelse – og vigtigst af alt – accept af mig selv og mine følelser, uden at opleve angst.
At få hjælp af Katharina har simpelthen gjort en verden til forskel for mig.
Jeg kom i forløb hos Katharina for at arbejde med angst, stress og depression. Hun har været ufatteligt god til at hjælpe mig gennem det ved at udpege diverse ting jeg måske ikke selv har været opmærksom på, og givet mig værktøjer til at arbejde med de ting.
Til sessionerne har der også altid været en rolig stemning, som enten er kommet af sig selv eller er blevet skabt af hende, hvilket har gjort det meget lettere at fokusere på hvad man egentlig har på hjertet.
Jeg går nu fra forløbet med en lettere fornemmelse i krop og sind, en forståelse af mine egne tanker og følelser og sidst men ikke mindst evnen til at leve mit liv uden at det dikteres af angst, stress og depression.
Allerede fra første samtale følte jeg mig ekstremt grebet og hørt af Katharina.
Hun er en yderst kompetent psykolog med en særlig evne til at indfange og forstå det menneske, hun sidder overfor. Hun formår at stille præcis de spørgsmål, der får én til at åbne op og opdage dybe mønstre i sig selv – og hun har hjulpet mig kærligt og professionelt med at øve mig i at bryde disse mønstre.
At starte hos Katharina er en kærlig og varm gave til dig selv, og jeg giver hende mine allervarmeste anbefalinger.
Katharina har en særlig evne til at lytte og skabe et rum, hvor jeg har følt mig tryg og forstået.
Undervejs har jeg fået mere ro og tro på mig selv, og jeg går derfra med en stærkere følelse af,
hvem jeg er. Jeg er virkelig taknemmelig for det, hun har givet mig med.
Som psykolog er Katharina nærværende og personlig, og hun har en særlig evne til at mærke hvad jeg har brug for. Jeg sætter pris på, at hun altid hjalp mig med at forbinde mit hoved og min krop, og i vores snakke ofte guidede mig gennem vejrtrækning og kropslige sensationer.
Igennem vores snakke og øvelser, har jeg fået en ny forståelse for mine egne mekanismer og mønstre, og samtidig lært bedre at kunne rumme at være tilstede i mine følelser. Jeg ser mig selv og alle de følelser jeg rummer, med en større blidhed og nysgerrighed efter vores samtaler.
KONTAKT
Har du spørgsmål eller ønsker du at finde ud af, om jeg kunne være den rette psykolog for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Det kan føles sårbart at tage det første skridt – det kræver mod, og det er helt naturligt at være i tvivl.
Du er derfor velkommen til en kort og uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen kan afklare, om jeg er den rette psykolog for dig og til netop den problemstilling, du står med.
Af hensyn til din datasikkerhed bør du undlade at sende personfølsomme oplysninger via e-mail.